Fredegaarden

Hvem læser med?

Vi er nysgerrige efter, om vores forældre læser bloggen. Så hvis du har læst med, vil vi meget gerne at du lige smidder en kommentar! Rart med en tilbagemelding på at form og indhold fungerer for jer.

Mange hilsner "Frederne"

Statens Museum for Kunst 13.3.07

Storbørnsgruppen har været på en dejlig lang tur til Statens Museum For Kunst. Alene transporten derind er nærmest en udflugt i sig selv, var der vist nogle af børnene der syntes. På museet blev vi mødt af Michael, som skulle vise os rundt og fortælle om forskellige portrætter. Vi startede med at se en skulptur af Peter Land, som forestillede ham selv i natdragt og nathue. Figuren sad på gulvet og havde meget lange arme og ben. Michael sprugte børnene, hvad mon man kan være god til, hvis man har så lange ben og arme. Det var Johannes overhovedet ikke i tvivl om, nemlig at plukke æbler!

Vi gik videre til Henri Matisse. Her vi så først et selvportræt, hvor han havde  malet sig selv grøn i hovedet. Rasmus S. havde helt check på hvorfor. Det er nemlig fordi at Matisse er grøn af misundelse! Michael talte at en kunstner kan bruge farverne nøjagtigt som han selv syntes. Vi så på Matisse's portræt af hans kone. Her var der en grøn streg ned gennem ansigtet, og den ene side var lidt gul. Sarah mente, at det var fordi han nok ikke kunne huske hvordan hans kone så ud! Dette billede har vi købt som plakat. Det hænger nu på døren til "hyggeren".

Det næste vi så var et selvportræt at Vilhelm Lundstrøm. Han havde brugt meget brede penselstrøg og derfor var ansigtstrækkene og udtrykket ikke tydeligt. Det vagte ikke den store begejstring hos børnene.

Så var det tid til at se Torvaldsens (lille) hvide marmor statue af Afroditte (Venus), og her blev sagnet om guldæblet fortalt. Der skulle være bryllup og de græske gudinder blev indbudt. Dog ikke Eris (stridens gudinde) fordi der ikke skulle opstå ballade til brylluppet. Mens de sad og spiste, trillede Eris ubemærket et guldæble ind under bordet, hvorpå der stod "til den smukkeste gudinde". De 3 gudinder kom op og skændes om hvem der var den smukkeste, og Prins Paris blev tilkaldt og skulle mæle i striden. Den første gudinde sagde, at han skulle vælge hende, for så ville han få alt det guld og ædelstene han kunne tænke sig. Men prinsen havde i forvejen masser af guld og ædelstene, så det kunne ikke lokke ham. Den anden gudinde lovede ham styrke, men prinsen var i forvejen stærk. Men Afroditte sagde, vælg mig så skal jeg give dig den skønneste kvinde, som vil elske dig. Så prinsen valgte Afroditte til den smukkeste gudinde. Og siden hen gav hun han "Den skønne Helene".

Videre til C.G. Pilo som havde malet et kæmpe stort portræt af Frederik V. Børnene var helt sikker på at det var en pige, med alle de krøller og blonder! Så vi fik en snak om gråhårede parykker, rige og fattige og hvordan man kan kende en konge, når han ikke har sin krone på. Prøv at sprøg hvordan en konge står!

Nicolai Abildgård havde malet "den sårede Filoket", som er en fortsættelse af historen om guldæblet. Børnene syntes at han så ond ud, men faktisk havde han ondt, fordi en slange havde bidt ham i foden. Han var en dygtig kriger, for hans pile var en gave fra Herkules, så de ramte altid. Et skib drog ud for at bringe "Den skønne Helene" til Prins Paris. Undervejs løb de tør for vand og sejlede ind til en ø. Her blev Filoket bidt af en slange og det gjorde så ondt, at han skreg højt. Det kunne de andre ikke holde ud og høre på, så de efterlod ham på øen og sejlede videre. De kom i krig om "Den skønne Helene", og blev nødt til at sejle tilbage og hente Filoket, fordi han var sådan en dygtig kriger. På den måde vandt i krigen og kunne bringe "Den skønne Helene" til Pris Paris.

Tilsidst hilste vi på en - anderledes - statue af den lille havfrue af Anne Marie Carl Nielsen. Børnene opdagede at den lille havfrue lignede en fisk i ansigtet, fordi hun have åben mund og udstående øjne. Hun sad som en bølge, med hendes hale, krop og arme. Vi talt om hun var glad eller sur. Men børnene mente at hun var bange eller forskrækket. Måske over en haj, en spækhugger eller en kæmpeblæksprutte.!

Efter rundvisningen gik børnene igang med at male et portræt. Nogle malede sig selv, andre deres mor eller søskende. De var dybt koncentrede og gjorde sig meget umage. Billederne kommer med posten hertil, når de er tørre.

Så var det endelig tid til at kaste os over madpakkerne, for alle var blevet sultne. Vi var super heldige, for Andres P. havde både chokolade- og Tuckiks med! Guf guf.

Vi har haft en rigtig spændende og hyggelig tur. Tak for lån af jeres pragtfulde børn! Hilsen Joy og Marianne

Er du helt grøn mand!

Vi er på Statens Museum for Kunst, og står foran et selvportræt af Henri Matisse. Han er grøn i ansigtet og vores guide spørger børnene, hvorfor mon at han har malet sig grøn... "Det er fordi han er grøn af misundelse", svarer Rasmus S. promte! Det er svært ikke at grine :-) men hold op, hvor er det bare kvikt svaret . Er sikker på at vi voksne på Fredegården har en god indflydelse på ham :-)

Mib

Storbørnsgruppe 8.3.07

Vi startede med at se film om Helmut Olsens mave og hvad der skete med hans lort. Den var go'. Så spillede vi spil, som vi havde fået fra Vandspejlet. Det var et billedlotteri om, hvordan der bliver brugt vand fra et hus, en børnehave, en fabrik og en bondegård. Så dansede vi "Tossesang" - og alle de var med :-) Vi snakkede om humør. Om at være glad og ked af det. Hvordan vi ser ud, når vi er glade (smile mund og små øjne). Vi brugte en del tid på at tale om, hvordan vi ser ud, når vi er kede af det (mundvig nedad og kikke nedad), og ikke mindst hvad som gør os kede af det. Hvert barn fortalte om, hvad de kunne blive kede af, når de var sammen med deres kammerater. Man bliver ked af det, når ens kammerater siger nej til at lege, eller når man er i legen og lige pludselig blive skubbet ud af legen. Det kan være når der kommer en ekstra ind i legen,og lige pludselig leger de to sammen og så kan man ikke mere få lov til at være med. Nogen gange skal man måske lige hente noget, og når man kommer tilbage, vil ens legekammerat ikke lege mere . Man kan også blive kede af det, hvis ens legekammerat blive sur på en, eller når noget slå og bider. Det var en rigtig god snak. For nogen af børnene var det lidt svært at finde på noget at sige, men efter at have hørt lidt på de andre og tænkt sig om, havde alle noget de kunne fortælle om at være ked af det. Billedet af Anne, som er ked af det hænger på opslagstavlen ved indgangen.

Hilsen Joy og Marianne

Storbørnsgruppens tur til Vandspejlet 6.3.07

Vi har været på det lokale rensningsanlæg, og Johannes og Sarah fortæller om deres oplevelser:

Vi så på et vandfald, som blev tændte fra en vandhane. Og vi så nogle maskiner og noget vand der var beskidt. Der var også en lille sø foran det lille vandfald. Vi så der hvor man sagde farvel til vandet, og en tingest der drejede rundt. Jeg ved ikke hvad den hedder, men det var en maskine. Den var inde i et hus. Vandet blev rent ved at maskinen rensede det. Jeg ved ikke hvad den store beholder var til. Vi spillede et spil med noget beskidt vand og med nr 1 og nr 2 og nr 3 og nr 4. Det handlede om først at komme ud og blive renset. Nej ikke  det, men ikke om at komme først,men bare om at komme ud og få det renset. Altså vandet. Så gik vi op ad nogle trapper og så noget beskidt vand som lignede kaffe, og noget vand som lignede cacao. Og vi så noget beskidt vand, som folk havde trukket ud fra deres toiletter,  og jeg har aldrig set noget der var så beskidt, som fra den kloak. Og vi troede, at det var en mus, men det var det ikke. Det var bare et stykke tyggegummipapir. Maskinen tog det beskidte op, når den drejde rundt. Elevatoren kørte højere og højere op, og trak det beskidte med op. Ligesom en rulletrappen. Så blev det renset. Der var vatpinde og mange beskidte ting. Vi var ude og kikke på maskinerne, som rensede vandet. Og så gik vi hjem sammen med Joy og Annegrethe.