Vi havde i lang tid ønsket os et større terrarium til vores to skægagamer. De have kun lige den plads som de burde, og terrariet var ustabilt og svært at indrette.
Men da det jo er et stort projekt, at bygge et terrarium, var det svært at finde tiden til det.
Men så en dag, da jeg (Gillian) sad, endnu engang, og bekymrede mig højlydt over vores agamers velbefindende, hørte Lau (Frejas far) det, og tilbød at bygge et for os. Lau, Frank og jeg aftalte, hvor stort det skulle være, hvor det kunne stå og hvilke ting der skulle tages højde for, for at sikre de mest optimale forhold for agamerne. Det blev til, at Lau ville bygge selve terrariet og jeg ville lave terrarie-væggene. Lau fik imponerende hurtigt bygget terrariet, der var kælet for detaljerne og det blev virkelig flot!!
Nu skulle jeg så i gang med at bygge væggene. Frank og jeg tog ud og købte kæmpe store blokke af flamingo, og fik med meget besvær stoppet dem ind i Franks bil (som efterfølgende var et snelandskab af små flamingokugler), vi købte og noget mørtel og fugemasse og noget farvepulver, og så gik jeg ellers i gang. Frank hjalp med at få de store blokke limet sammen og savet til. Først forsøgte vi at bruge en gasbrænder til at forme flamingoen med, men det blev slet ikke godt nok, så jeg måtte i gang med en sav og en lille køkkenkniv. Der var flamingo alle vegne!! Lys og varme gik i værkstedet, så jeg sad i flyverdragt, halstørklæde og vanter i halvmørke og minus grader (det var i januar).
.....Fortsættes
(Hvis du klikker på billederne kan du se dem i en større størrelse)
Comments