Fredegaarden

Skægagamernes nye terrarie - del 3

Da alt var klart og temperaturen var rigtig, blev agamerne flyttet over. De vænnede sig ret hurtigt til deres nye hjem, og det viste sig at de næsten med det samme lærte at klatre bedre end nogen andre agamer. De faldt ned et par gange i starten, og Kurtprebenleif (den største) fandt ud af, efter en del forsøg, at han ikke kunne hoppe fra den ene side over på den anden oppe fra toppen.

Det var helt fantastisk at se hvordan de begyndte at opføre sig som rigtige skægagamer. Før havde vi aldrig set dem gøre alle de ting som skægagamer normalt gør. De begyndte at vippe med hovedet og vinke (bevæge det ene forben langsomt rundt i cirkler, hvilket eksperterne siger, betyder noget i retning af ”Hej, jeg er en skægagame”). De begyndte også at flirte lidt, og vi har jo været meget i tvivl om hvilke køn de var, men efter at Kurt-preben-leif havde parret sig med Elga-olga en del gange i løbet af et par dage, konstaterede jeg jublende at han måtte være hannen. Men dagen efter da Ea sad og kiggede på dem mens vi talte om alle de små skægagamer vi måske skulle ha’, sagde hun, at det da var den mindste der var hannen, og jeg måtte belærende og tålmodigt forklare hende at hun tog fejl, for det var den store der havde parrede den mindste. ”Det er det da ikke lige nu” konstaterede hun, og da jeg (i løbet af ½ sek.) kom hen til terrariet, måtte jeg, først lidt forvirret og så en smule chokeret, give hende ret. Så nu skal jeg altså have en der har erfaring i at bedømme kønnet, til at kigge på dem, og hvis det er to hanner så får de muligvis en hun derind, og så må vi se om hun er velkommen, ellers må det jo blive et registreret partnerskab.

Skægagamernes nye terrarie - del 2

Da de kæmpe flamingo stykker endelig havde fået form som detaljeret klippevægge med afsatser og indbyggede huler, skulle de have en vandfast overflade og males. Jeg blandede spandevis af vådrumsmørtel som de blev dækket med. Nu var de store grå klippestykker, så jeg blandede hvid mørtel med mineral pulver farve i gule, orange, brune og røde nuancer, og malede dem ad flere omgange til de lignede australske klippevægge. Frank satte dem fast med silikone klæber inde i terrariet. Nu manglede der bare masser af sand, lys, planter og et par skægagamer selvfølgelig. Den nye store ret dyre lampe vi havde købt til det gamle terrarium som også fungerede som loft, passede ikke i størrelsen på det nye, men det problem ordnede Lau. Han kom ud med sit værktøj skilte den og skar metal nettet og aluminiums kanterne til, og samlede den igen i løbet af no time. 

I gennem hele processen, havde vi jævnligt taget skægagamerne over på besøg i deres nye hjem, først da der ikke var noget derinde, og da flamingo væggene blev tilpasset i terrariet fik de lov til at sidde lidt på dem. Og da de færdige vægge var monteret satte vi dem derind lidt tid hver dag, så de kunne vænne sig lidt til det. Men vi blev lidt bekymrede, for de kravlede ikke selv op og når vi satte dem på klipperne så sad de som forstenet og klamrede sig fast. Det skal lige nævnes at skægagamer er rigtig gode til at kravle, og at jeg havde læst alle de andres historier inde i forummet på  pogonavitticeps siden, om hvor meget deres agamer elsker at klatre, og hvor hurtigt og højt de kunne kravle op og hoppe ned igen.  Hvorfor kunne mine så ikke?!? Hvad nu hvis der var noget galt?? Det var også min skyld, fordi jeg ikke havde givet dem mulighed for at lære at klatre i det gamle terrarium!...Nu kunne de slet ikke følge med alle de andre agamer og så ville de måske føle sig uden for …Åhh nej, (hulkende) jeg er en dårlig mor!! Jeg fik heldigvis Joy til at give private rytmik timer, og så……Ej, okay…men jeg var en smule bekymret for at de ikke ville kunne komme op og sole sig i toppen af deres nye terrarium.

Fortsættes...

Skægagamernes nye terrarium - 1. del

Vi havde i lang tid ønsket os et større terrarium til vores to skægagamer. De have kun lige den plads som de burde, og terrariet var ustabilt og svært at indrette.

Men da det jo er et stort projekt, at bygge et terrarium, var det svært at finde tiden til det.

Men så en dag, da jeg (Gillian) sad, endnu engang, og bekymrede mig højlydt over vores agamers velbefindende, hørte Lau (Frejas far) det, og tilbød at bygge et for os. Lau, Frank og jeg aftalte, hvor stort det skulle være, hvor det kunne stå og hvilke ting der skulle tages højde for, for at sikre de mest optimale forhold for agamerne. Det blev til, at Lau ville bygge selve terrariet og jeg ville lave terrarie-væggene. Lau fik imponerende hurtigt bygget terrariet, der var kælet for detaljerne og det blev virkelig flot!!  Nu skulle jeg så i gang med at bygge væggene. Frank og jeg tog ud og købte kæmpe store blokke af flamingo, og fik med meget besvær stoppet dem ind i Franks bil (som efterfølgende var et snelandskab af små flamingokugler), vi købte og noget mørtel og fugemasse og noget farvepulver, og så gik jeg ellers i gang. Frank hjalp med at få de store blokke limet sammen og savet til. Først forsøgte vi at bruge en gasbrænder til at forme flamingoen med, men det blev slet ikke godt nok, så jeg måtte i gang med en sav og en lille køkkenkniv. Der var flamingo alle vegne!! Lys og varme gik i værkstedet, så jeg sad i flyverdragt, halstørklæde og vanter i halvmørke og minus grader (det var i januar).

.....Fortsættes

(Hvis du klikker på billederne kan du se dem i en større størrelse)

Veronika 6 år

I dag har storbørnsgruppen (hold op hvor skal I altså bare mange ting!) været til Veronikas fødselsdag hjemme hos hende. Der var dækket flot op i telt i haven, og vi fik velkomstdrink da vi kom :-) Det har været en skøn fødselsdag med spagetti, sørøverboller og skattejagt med slikposer  - og ikke mindst en masse masse legen både ude og inde. Børnene var ikke meget for at gå hjem kl. halv to, så meget hyggede de sig! Tak for en hyggelig fødselsdagsfest Veronika.

Hilsen Storbørns-Frederne

Velkommen til Fredegårdens nye børn!

Netop i disse dage starter nye børn på Fredegården. Det er altid spændende at lærer nye børn og deres forældre at kende, og vi glæder os rigtig meget til at være sammen med jer!

Velkommen til Nicolai H, Ramus V, Rasmus B og Mathias som kender hinanden fra Vuggestuen Liljen - og ikke mindst velkommen til jeres forældre.

Mange hilsner "Frederne"

Hvem læser med?

Vi er nysgerrige efter, om vores forældre læser bloggen. Så hvis du har læst med, vil vi meget gerne at du lige smidder en kommentar! Rart med en tilbagemelding på at form og indhold fungerer for jer.

Mange hilsner "Frederne"

Besøg på Måløv Skole

I lørdags var vores kommende skolebørn på besøg på Måløv Skole sammen med deres forældre, og i dag har mange af dem, deres første nye røde skolebog med. Det har vist været en stor oplevelse. Marie, Nicolai og Veronika er lige blevet "fanget ind" og fortæller her om nogle af deres indtryk:

De så skoleinspektøren og hilste på ham - han er meget høj! Nicolai fortæller, at han mødte Veronika inden i klasseværelset... "der hvor læreren stod ved tavlen. Der var et trafiklys med farverne rød, gul og grøn. Hvis man svarer rigtig får man den grønne, hvis man svarer forkert får man den røde, og hvis man svarer midt i mellem får man den gule."

Marie fortæller at Jonas slog sig ude på legepladsen, og skolelæreren viste dem vej til toilettet, hvor Marie duppede Jonas' sår... "men jeg tror stadig at han har det." Nicolai havde sin mor med, Veronika havde selvfølgelig også sin mor, far og sin lillesøster med, og Marie havde sin bror Johannes og sin mor og far med... "men Johannes var altså træt fordi han var syg, så han syntes vist ikke så meget."

Marie og Freja spillede Kalaha... "ligesom vi har her på Fredegården. Men der var en rund en, hvor man bare skulle ligge nogle kugler, fordi den inden i midten skulle være fri, men man er nødt til at starte et eller andet stede, for man kan da ikke ligge en kugle oven på de andre, vel!"

Marie: "Jeg syntes at skolen så flot ud, jeg gik og legede med børnene jeg kendte. Der var også Emma og Andreas og Rasmus - måske var der flere, men jeg så dem ikke lige. Der var selvfølgelig også nogen jeg kender hjemme fra, men de går altså ikke her! Jeg ved godt at der går lang tid, til jeg skal start i skole, men jeg glæder mig rimelig meget."

Drengene fortæller om Flex-uge i skolen

Min fabrik hedder slås-fabrik, siger Rasmus. Den har jeg sammen med Omar og 2 fra D-klassen. Det er ihvert fald en ridderborg, og der er masser af væsner på. Der er pap udenom og det er en flot fabrik. Det syntes Mathias også.

Min fabrik er også en ridderborg, fortæller Mathias. Den hedder også slås-fabrik og der er pap udenom, men der er ikke væsner på - næsten ikke. Jeg er sammen med en der hedder Martin.  Han er fra D-klassen.

Men de var altså dumme i dag, griner Rasmus, for de tog alt pappet ud på gulvet! Ja, også var det over det hele, griner Mathias.

Og nu kan jeg huske at jeg er sammen med Mathias og Carl Emil fra D-klassen, siger Ramsus. Men det var ikke mig Mathias, siger Mathias. Nej, det var jo ham fra D-klassen, siger Rasmus.

Og det var altså ikke mig, der smed alt det pap ud på gulvet, siger Mathias!

Flex-uge i børnehaveklasserne

Josefine, Ida og Nina fortæller om at have flex-uge i skolen:

Det er godt at have flex-uge, fortæller Ida og Nina Vi bygger en fantasi-fabrik, og det er en cd-fabrik. Det er vores, men Josefine laver ikke det! Nej, jeg laver en legetøjs-fabrik, siger Josefine. Vores er høj og den er bygget af mange cd'er. Tårnet øverst oppe drejer rundt, når man trykker på en knap og så kommer der musik ud, siger Nina.

Jeg er sammen med Eva og Cecilie og Asta Marie, men de går ikke i min klasse, men Eva gør. Vi har taget noget træ og limet noget som vi kalder candyfloss på. Det skal sidde på fabrikken. Også vil jeg ikke fortælle mere :-)

Første skoledag.....

Faktisk var det anden skoledag, første dag var med far og mor i halvanden time.
Fem nye børnehaveklassebørn mødte om morgenen på Fredegården tirsdag d. 15. august, resten blev fulgt af deres forældre. Den første tid følger en voksen de børn som kommer inden 7:55 om morgenen, indtil de er trygge ved skolevejen. Da jeg tilfældigvis åbnede den tirsdag, var jeg den heldige og heldig mener jeg virkelig, for sikke en oplevelse.
Sikke et virvar, det føltes som 1000 børn og voksne som skulle i køleskabet med madkasser, hænge trøjer på knager, placere børn og tasker, snakke, hilse og meget mere på samme tid.
Der gik en rum tid og alle fandt efterhånden deres pladser, hvilket var meget vigtigt, at finde den plads man havde siddet på dagen før. Endelig fik mor og far afleveret beskeder og div. påmindelser og sagt farvel, nogle endda med halvblanke øjne, børnene sad tilbage med et blik, der fortalte tusind ord og billeder.
Jeg tillod mig, at stå i døren et stykke tid, mens Marianne sad på huk og roligt forsikrede et par af børnene, at de ikke skulle bekymre sig over at deres navneskilt var væk da de jo bare kunne lave nogle nye.
Der sænkede sig en utrolig ro og alle sad mussestille med øjnene rettet mod Louis, som stille og roligt begyndte at forklare hvad der skulle ske.
Det var fantastisk.... fra det ene øjeblik til det andet - små børnehavebørn til store forventningsfulde børn med en nysgerrighed der lyste ud af dem.
Det er så dejligt at vide, at vi for første gang får lov til at være en del af det, via skolepædagogen, og dermed kan følge med i, hvordan det går dem, det vigtige første skoleår :-)
Knus Maria.